perfekt nakkefold – de frygtelige første 3 mdr

4+6

jeg har været ekstrem træt, helt overvældende.. jeg har været humørsvingende og meget homonel. jeg har haft murren i maven og haft ryste fornemmelser som når jeg har mens, det har udløst angst og frygt for at miste.. jeg har været så nedtur overfor christian idag.. blev sur over små ligegyldige ting og jeg burde jo bare være glad for han er så sød og dejlig og idag fik vi bobby hjem.. men jeg er ikke glad for jeg er bange… 6 graviditet men ingen børn det gør ikke ligefrem min lille babys ods for st blive mit barn særlig stort

5+0

alt i min krop siger mig jeg er igang med at miste, ingen blod endnu… men migræne og murren i maven.. ubehag, har haft en træls fornemmelse i kroppen siden igår kan bare mærke det ikke er godt.. venter på svar fra blodprøven men min mavefornemmelse siger det hele…

jeg sidder her på arbejde helt trist, går på wc hver 5 minut fordi jeg er så aanervøs… sundhed.dk er nede og jeg føler jeg ikke kan eksistere før svaret selvom jeg er overbevist om det er et dårligt svar.. skal det her nogensinde lykkedes for mig?

endelig kunne jeg logge ind på sundhed.. mit tal var 1770 altså mere end dobbet hvilket man regner med.. er så lettet.. men trætheden har ramt mig, jeg er bare nervøs lige meget hvad

17.46 så kom blodet

kl 19,58 anna siger “min mor har fortalt mig babyer godt kan falde ud”

20,49 hvordan skal jeg kunne holde til det her igen?

5+1 på esbjerg sygehus. venter på der kommer en gyn og skanner mig.. er stoppet med at bløde men har mens smerter frygter en GUL

de havde lige taget i mod christians nr, da hun vender tilbage og siger der står en dietmar som min mand. christian siger “i må ikke fortælle manden jeg er her” og vi griner… ellers er intet sjovt

vi har lige været på sygehuset. mine tal er steget men på skanningen kunne han se blod foran graviditeten men fordi det er så tidligt og pga mine smerter ser det ikke godt ud, dog kan de intet gøre før graviditeten er længere fremme.. skal skannes på torsdag næste uge og ellers må vi se tiden an og håbe smerterne går væk. jeg bløder ikke lige nu.

5+4 jeg havde ikke så mange smerter igår men igen lidt i morges, jeg fik svar lå blodprøven den er 9600 det var meget bedre end forventet. alt over 6000 så havde jeg stadig håb. jeg har talt med en psykolog idag, om hvordan jeg takler mine sorger og smerte om hvordan jeg passer mig, mit arbejde og mit forhold. jeg er ingen god ven eller kæreste, ej ansat.. jeg er tom inden i og på pause… hvad er rigtigt hvad er forkert? hvordan ender det her godt?

5+5 ingen smerter.. på hospitalet for at blive undersøgt, de sagde skanningen var perfekt ingen blod omkring fosteret længere jeg var så lettet.. har virkelig følt der kommer en baby den her gang for første gang i en mdr. vi var ude og spise og date lidt.. christian er sød

skal sove nu men først starte op på progsteron, det er salve det skal indføres som en tampon, trigger min angst.. men baby er vigtigst jeg skal gøre det!

6+1 igår havde jeg det så skidt jeg kunne tude fordi jeg ikke magtede st tage på arbejde. idag har jeg haft det næsten fint.. kun alm træt.. men så bliver jeg bare nervøs for om det er gået til siden jeg ingen symptomer har.. mine brydter er ikke ømme og ingen kvalme.. jøsses det ene er helvede det andet er helvede.. hviler jeg nogensinde i det her..

6+5 vil prøve køre hjem fra arbejde gå i bad. babere hele kroppen, tage pænt undertøj på… altså jeg vil prøve gøre det 😴😴😴

6+6 vi havde sex igår, det er jo dejligt men føler den virkelig ikke.. det er første gang i mit liv og jeg er så træt af det. er jo nyforelsket, og skal C holde mine syge humørsvingninger ud tænker jeg også vi ska ha lidt sex haha… ej det er sgu vildt.. har sygt lyst til danon youghurt her til morgen

7+0 skanningen gik godt

jeg har to hjerter i min krop ❤️ og nu knytter jeg mig til bebsen og håber denne gang er du her.

7+2 dagen efter juleaften.. jeg er helt færdig. har lagt i sengen hele dagen, og jeg orker simpelthen ikke at stå op.. kl er 15,50 og anna og c kommer snart hjem så jeg kommer nok ikke uden om at lave lidt aftensmad men jeg er simpelthen i chok over min krop bare reagere, og har brug for roen.. jeg har absolut ingen overskud og jeg kan mærke hvor presset jeg bliver over ikke at føle mig normal..

7+5 var bange for at miste pga stik smerter og ondt i lænden, og jeg er fucking træt af at skeden er fyldt af cement progsteron 🤮

7+6 jeg har sovet dårligt pga stik og jag, jeg har mens smerter agtige.. handlede lige og følte blodet kom. der er ik noget at se men jeg føler der på vej

jeg magter det ik

8+0 3-4 uger så håber jeg på at blive glad og tro på det lykkedes

8+4 nogen gange er det som om tisselis taber noget. det føles som en klump blod men der er der jo intet af måske er det luft eller udflåed men det går mig konstant nervøs og er bare en nederen fornemmelse… tænker på at du lille baby sikkert er rigtig sød.. jeg håber sådan jeg får lov at møde dig og det sidder jeg lige her i bilen og tuder over mens jeg venter på frosten er tøet op.. næste problem er at jeg skal hjem til c og a og jeg er så ked af at jeg altid er så træt når anna er på besøg hun er så dejlig og jeg vil så gerne være der for hende og dem… men ærligt jeg har mest lyst til at gå direkte i seng og havde jeg det mindste overskud havde jeg kært på bones nu og bla en salatbar men det orker jeg fandme ik!

8+5 er lige kommer hjem fra esbjerg sygehus, jeg var på arbejde da jeg tissede kom der en masse skede cement ud sammen med blod både sådan gammel mens blod og lyserødt jeg blev så bange. jeg stak en finger op i skeden og kunne næsten skovle cement ud smurt ind i sådan blodig sekret. lægen henviste til esbjerg sygehus og skyndte mig hjem fra arbejde, de sagde det var en dårlig skanner, men hjertet slog pænt, hun lavede også gyn undersøgelse og sagde det hele så normalt ud. jeg er ikke en gang lettet, jeg er mest at alt ked af at christian skal nå at blive bange det er sådan lidt ulven kommer… han er den eneste der kan bære modet og håbet.. jeg føler babyen er død for mig.. undskyld!

kl 20.03 stadig nervøs angst rystelser, bange for at det er kramper i underlivet men er det jo ik eller ved det ik er ihvertfald bare bange og ked af det

9+1 jeg er deprimeret, jeg håber det “bare” er medicinen. men jeg er det sådan ægte, har aldrig prøvet det før. min angst har aldrig gjort mig deprimeret men jeg er virkelig ikke glad. jeg er bare træt, sur, ked af det, jeg har virkelig ikke lyst til at gå på arbejde. jeg har lyst til at ligge i min seng fra morgen til aften.. lige nu bare helt alene. det lyder voldsomt når jeg skriver det nu, men det er den følelse jeg har lige nu. Jeg er så ked af at være gravid og påvirket og ikke længere forelsket og glad og fyldt med lyst og energi til at lave ting.. der gik to timer i spa igår før jeg overhovedet kunne nyde det og jeg mærkede slet ikke christians nærværd.. det gør mig ondt

20.32 jeg har sygmeldt mig fra arbejde 2 ugers tid…

9+2 gad vide hvad christian tænker om at jeg ikke engang har handlet ind idag? men jeg har barberet ben

tænkte lige på hvor fedt det bliver at købe baby tøj, og så tænkte jeg… men det kommer jo ikke til at ske.. og jeg har virkelig ikke lyst til at prøve lave en ny baby forløbig hvis den her dør… jeg savner christian, og jeg savner mig.

9+3 første læge besøg. eller det vil sige jeg var inde hos sygeplejersken, hun sagde hun var spændt på hvordan det gik og jeg ku mærke hendes ægthed, hende og min læge havde været så nervøse sidst jeg var på sygehuset med blødning og det havde de lige talt om. det føltes så rart og varmt, jeg fortalte kort jeg ville tale med lægen om ti dage hvor jeg har en tid hos hende om mit mentale helbred og hun viste stor forståelse for min situation og sagde at det selvfølgelig var helt naturligt. jeg var mest nervøs for vægt stigning men jeg har underlig nok tabt mig et par kilo siden jeg sidst blev vejet hos lægen føler mig ellers ekstremt oppustet, og jeg spurgte om jeg ville få andre tilbud ifb med mit høje bmi. det sagde hun var noget jordemoderen tog sig af så ja alt var godt og jeg er kommet hjem i sengen igen. her er rart og trygt

9+4 har haft stikkende og tyngende fornemmelser hele fucking dagen jeg bliver sindsyg

10+0 føles som en milepæl. men jeg føler jeg kan miste hvert øjeblik, jeg føler blodet, smerterne er på vej, jeg føler at babyen er død eller ved at dø for mig, jeg føler at alt det jeg føler er forkert

senere.. ved ikke hvordan jeg skal vænne mine tanker tænker konstant nu mister jeg nu bløder jeg nu kommer smerterne igen og igen går det rundt i mit hovede. jeg prøver at sige til mig selv at alt er fint men det hjælper ikke

10+1 føles som en præstation i sig selv ved ik om det er corona eller graviditet men ka fandme ik få luft er helt færdig nu. men fik da redt mit umuligt hår.. nå ja jeg har været i bad…overvejede ellers at lave en Britney nu jeg alligevel er deprimeret.. men fik da barberet mig under armene og har os lavet lasange idag.. sikke en dag

10+5 de har rykket mig frem igen.. der var du så fin og livlig og det var en kæmpe lettelse 🖤

10+6 vågner med et helt andet mindsæt idag, jeg sagde lille skat til baby fordi jeg satte mig forkert på toilettet og det gjorde ondt i underlivet.. men jeg føler baby ikke dør nu ❤️ igår var jeg så ked af jeg ikke glædet mig men her til morgen har jeg lyst til at begynde at lave en baby liste med ting vi skal have købt. og tænker det bare skal være lidt over tid så det ikke føles så dyrt.. og og og.. jrg købte i 2018 da jeg havde en længere graviditet en hugme gravid pølse.. den får sgu lov at komme ind nu. det havde jeg ellers fornægtet at tage ind i huset før efter nakkefold men nu er jeg klar.. det er det eneste jeg nogensinde har købt imens jeg var gravid, og mange af mine veninder har nydt den og passet på den til jeg endelig kan få lov at sove med den igen. det føles rart

11+0 følte fandme jeg ku mærke babyen slå en koldbøtte i maven på mig.. ved ik om det er muligt men jeg er 90%sikker på det var det jeg mærkede

11+5=ulykkelig

12+1 har haft nogle dage hvor jeg vsr vildt ked af det, har haft meget ubehag i underlivet igår og i nat. jeg føler igen blod er på vej. har vågnet så mange gange med smerter i æggestokkene, ikke at jeg ved det er dem. men det føltes sådan.. jeg ved jeg skal holde ud idag i morgen og så kommer vi til nakkefold men jeg er bekymret, ked af det og bange.. efter en kort periode hvor jeg ellers tænkte det nok skulle gå.. det er vildt ubehageligt at have så ondt

12+3 jeg føler der er langt til kl 7.20 i morgen … jeg føler at i morgen kan babyen være død eller levende, at den kan være rask eller syg.. jeg er bange for at den er død, men også bange for den er levende og min frygt ikke snart stopper.. jeg kan ikke forstå jeg skal have så mange smerter hver eneste dag.. det vil jeg huske at spørger om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.