GRAVID MED BMI 43

Jeg var 28 år gammel og havde været gift et par år, da jeg for alvor blev skruk. Jeg var dog også overvægtig og havde et BMI på 43. Jeg følte, at min vægt udelukkede en graviditet. At de to var uforenelige. Så jeg kæmpede for at tabe mig, så jeg kunne gøre min krop klar til at gennemgå en graviditet og fødsel. Det var stærkt motiverende og et voldsomt pres på samme tid. Men så løb jeg ind i en læge, der på under et kvarter fik overbevist mig om, at jeg skulle se at komme i gang, hvis jeg ville have børn, for jeg blev jo ikke yngre og selvom det ikke ligefrem var en fordel at blive gravid, når man vejer for meget, så var det heller ikke en katastrofe, sagde han. Et halvt år efter stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden. Jeg var næsten mere chokeret end jeg var glad. Jeg troede jo ikke rigtigt, det kunne lade sig gøre. Hvis der er noget, der ofte får skylden for fertilitetsproblemer, så er det overvægt.

Jeg begyndte straks at lede efter alt om graviditet og overvægt på nettet, men det eneste jeg fandt, var lægeartikler, hvor alle risici blev opremset og enkelte artikler om gravide kvinder, der havde oplevet, at deres vægt blev udskældt af sundhedspersonale. Der var ingen steder, jeg kunne finde noget om, hvordan det var at gennemgå en graviditet som overvægtig. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente. Det var ensomt og lidt skræmmende. Dér sad jeg med et lille fnug af et barn i maven og tænkte ”hvad sker der så nu? Kommer jeg til at kunne mærke spark fra babyen? Ender det helt sikkert med kejsersnit?” og meget andet. 

Jeg kendte ikke nogen, der havde været gravide med ekstra sul på sidebenene, så der var ingen, jeg kunne stille alle mine spørgsmål til. Det ville have betydet rigtig meget, hvis jeg havde haft mulighed for at læse om andres oplevelser og erfaringer.

Derfor har jeg selv skrevet den blog, jeg manglede, da jeg var gravid. Jeg håber, den kan hjælpe andre, der står i samme situation og at den kan bidrage til et lidt mere nuanceret billede af graviditet generelt. 

Selvom der blandt andet er øget risiko for graviditetssukkersyge, svangerskabsforgiftning og komplicerede fødsler, så er det ikke ensbetydende med, at det går så galt. Efter mange år som overvægtig var jeg vant til at undervurdere min krop. Den kan ikke løbe ti kilometer, spurte op ad trapper, hoppe særlig højt (eller elegant). Min læge taber underkæben, når hun udregner mit BMI og jeg kan kun lige nøjagtigt spænde selen, når jeg flyver. Jeg havde ingen tillid til, at den skulle kunne gennemføre så stor en opgave, som en graviditet er. Men den klarede det. Jeg fik et dejligt, sundt og raskt barn, der stortrives og jeg glæder mig til at få flere. Det får dog lov at vente til, at jeg har tabt mig. Selvom det hele gik fint, så var det også en kæmpe belastning for kroppen at slæbe rundt på så meget ekstra vægt samtidigt med at jeg producerede et lille menneske. Det var ikke let at gennemføre en graviditet som overvægtig, men det var til min store overraskelse muligt.

Jeg har skrevet om hele min graviditet og fødsel på bloggen og jeg håber virkelig, at mine erfaringer kan hjælpe andre. 

God læselyst.

www.babyweight.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.