venterummet

Det vanskelige for mig i at lave podcasten har været formidlingen af stof, som ikke er mit primære forskningsområde (PLEASE EN ELLER ANDEN SPØRG TIL, HVAD DER SÅ ER DET PRIMÆRE ;))

Den metode, jeg har brug til hvert afsnit, hedder et litteraturstudie. Bortset fra at podcastens afsnit er miniatureversioner af, hvad man normalt ville tillade sig at kalde for et litteraturstudie. Sådan et ægte et tager normalt omtrent 6 måneders fuldtidsarbejde for mindst én person og i et par perioder flere personer.
Jeg har brugt ca. 10 timer på hvert afsnit. Det betyder selvfølgelig, at min viden svarer til at tage en spand sand fra Sahara og bruge den til at beskrive en ørken. Det er ikke forkert. Det er bare heller ikke fyldestgørende.
Ikke desto mindre er metoden den samme uagtet om man laver et ægte litteraturstudie, eller om man laver den hurtige version, jeg har brugt. Jeg skriver mine snydetricks med kursiv nedenfor…

Her er opskriften på et såkaldt systematisk litteraturstudie. Bemærk at den slags foregår på engelsk, hvorfor mine eksempler også er det:

1. Vælg nogle databaser med relevant litteratur. Jeg har så hver gang kun søgt i én (den hedder pubmed og er den største indenfor sundhedsvidenskabelig litteratur).
2. Find nogle passende søgeord, og søg dem og alle deres synonymer med alle de mulige endelser, fx pregn* i stedet for pregnancy eller pregnant. Her har jeg også sprunget lidt over.
3. Sorter søgeordene i kategorier (fagordet er blokke). Dvs. fx pregnancy care, pregnancy, pregnant samles, hvor man imellem dem alle sætter et “eller”. Næste blok kan så være abortion, missed abortion, abortions, spontaneous abortion – igen med “eller” imellem ordene.
4. Søg på blokkene sammen, dvs. Graviditetsblokken søges sammen med abort-blokken med et “og” imellem. Nu er der altså krav om at resultaterne skal indeholde alle synonymer for graviditet og samtidig alle synonymer for abort. Jeg har typisk haft flere end to blokke.
5. Efter den anden episode, besluttede jeg at tilføje et kriterium: Litteraturen skulle være gratis. Kort fortalt er økonomien i megen publicering af forskning hængt op på at artiklerne koster penge. I Danmark har eksempelvis hospitaler og universiteter typisk adgang til al litteratur (det kan man som borger også få – skriv til mig, hvis du vil vide, hvordan) uanset om det koster penge. Men det har almindelige borgere ikke. Det betyder, der ikke er lige adgang til litteraturen. Folk, der ikke er så privilegerede har altså ikke nødvendigvis adgang til den nyeste (og bedste?) forskning. Det generer min retfærdighedsfølelse, samtidig med at jeg føler, det er mest rimeligt at den forskning jeg bruger, faktisk kan tjekkes for om jeg tolker den rigtigt af vores lyttere. Derfor valgte jeg at bruge det sorteringskriterium, at litteraturen skulle være gratis.
6. I de fleste tilfælde (altså hvis det var muligt) gik jeg også efter litteratur af højst mulig videnskabelig kvalitet.
7. Efter ovenstående punkter, var der en mængde litteratur tilbage. Da gennemgik jeg titlerne og af og til tjekkede jeg også indholdet af den litteratur, der var tilbage. Det, jeg vurderede som relevant (altså typisk det, der ikke handlede om folk, der var syge i udgangspunktet).

Sådan gør man det. Så læser man litteraturen. Det kan der også gå meget god tid med, men det er altid spændende.